Ånders Herre, du skal råde
for de skatte du meg gav.
O, men vis meg og din nåde,
når min sang er stilnet av;
ti alt mer mitt hjerte banker
i utsigelige tanker
ved den store livets gåte.
La min sangerkrans da slynges
hen i støv på glemsels kyst,
når kun hist hvor alt forynges,
sjelens dyp har lutret røst,
når kun der jeg griper tonen
i det store kvad for tronen
som til himlens harper synges.